Mobning blandt voksne er i stigende grad et problem som er kommet i fokus på danske arbejdspladser. En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet mener at kunne dokumentere, at op imod hver tiende voksen oplever decideret mobning på deres arbejdsplads.
Mobning er negativ adfærd, som den ramte har svært ved at forsvare sig mod, og som optræder regelmæssigt. Voksenmobning kan opdeles i rovmobning, som ingen ”forklaring” har og konfliktmobning, som er udløst af en konflikt mellem offer og mobber. Man kan tale om direkte mobning og indirekte mobning. Sidstnævnte indebærer udelukkelse fra socialt samvær, manglende arbejdsopgaver, ignorering, manglende plan for indkøring m.m.
En meget tragisk virkning ved mobning er, at ofret ret hurtigt vender årsagerne til chikanerierne mod sig selv. Det betyder, at selv ret grove og åbenlys urimelige beskyldninger vendes indad!
Der sker det, at vores psykologiske forsvarssystem ikke accepterer at vi, ukontrolleret, er så angste. Derfor forskydes vores normale forståelse af, at mobberen har uret og vi selv ret, til at vi vender ansvaret for situationerne mod os selv – og derved rykker den naturlige retfærdighedsfølelse. Så behøver vi heller ikke at være så bange for mobberen.
Men det er jo meget forkert og resultatet er ofte en post traumatisk stress reaktion.
Post traumatisk stress reaktion ses fx hos volds-, tortur- og voldtægtsofre og indebærer fx angstanfald, fysiske sygdomme, manglende selvværd, grådanfald, søvnløshed og evt. alvorlig depression på længere sigt.
Årsagen til at en eller flere kolleger rent faktisk bliver mobbere, ligger oftest i at arbejdspladsen er under pres. Udbredt stress, overbebyrdelse og forestående organisatoriske forandringer er med til at udvikle en ”mobbekultur”. Oftest er mobberen selv meget angst for sin fremtid og ser mobningen som en mulighed her og nu for at fjerne fokus fra sig selv.
Dette skal absolut ikke frikende eller undskylde mobberen – men forklaringen er vigtig at få med; der er en overordnet organisatorisk forklaring.
Undervisning i mobning og signaler på dårlig trivsel, for en hel gruppe medarbejdere sammen, er en del af behandlingen. Så kan alle sammen samtidig arbejde med problemstillingen og den negative energi kan forskydes mod det egentlige: nemlig utrygheden og angsten for fremtiden eller lignende.
Det er kendt, at ledere kan mobbe medarbejdere, ligesom kolleger kan mobbe kolleger, men mobning i grupper og mobning af en chef er også et stigende problem. Typisk er der tale om en ung og mindre erfaren chef, der skal lede en gruppe erfarne og meget ældre medarbejdere. Det er i dobbelt forstand svært, da den mindre erfarne chef måske har så store forventninger til sig selv, at han/hun ikke tør være åben om sit problem.
© Per Hulstrøm, september 2020