Psykologens forklaring
Stress er et vanskeligt begreb at forklare, da det involverer mange forskellige forhold. Der er tale om såvel indefrakommende faktorer (fx høje krav og perfektionisme) og udefrakommende forhold som det at man skal klare mange opgaver på eksempelvis kort tid. Dvs. at stress i høj grad knytter sig til den enkeltes personlighed.
Stress forklares bedst som en uoverensstemmelse mellem personens faktiske præstationer og det man mener at man burde klare. Stress kan også forklares som en spændingstilstand, som man enten kan opleve som noget behageligt (fx at det kilder i maven når man tager en tur i rutsjebanen). Eller noget ubehageligt (fx at man som journalist har svært ved at blive færdig med en artikel inden deadline på avisen).
For en del år siden fandtes der to stressbegreber. Eustress og distress. Eustress var positiv stress og distress (engelsk: afmagt).
Sådan er det ikke i dag. Vi ved at kun meget kortvarig stress – og stress der involverer fysisk aktivitet – kan have en gavnlig effekt på kroppen. Det kan ex. være når vi løber en tur i skoven. Det er gavnligt for kroppen at presse os på denne måde. Vi taber os, opbygger muskelmassen, træner kredsløb og hjerte mv.
Det er det kortvarige og det fysiske udtryk der gør den positive forskel!
Faktisk udløses endorfiner i hjernen efter en sådan motionstur, som gør at man slapper vældig meget af efterfølgende. (Godt hjulpet af en god samvittighed over at have gjort noget godt for ens krop!)
Hvis man tilsvarende sidder i en trafikprop hver morgen og er påvirket af at man ikke kan komme på arbejdet tids nok, kan der ske noget tilsvarende. Men selvom det er ret kortvarigt – som løbeturen – vil det i det nævnte tilfælde være overvejende skadeligt.
Hvorfor det?
Det skyldes at det fysiske udtryk (kropsarbejdet) ikke er med. Der sker faktisk det samme som ved kortvarig stress (se nedenfor), men det manglende fysiske udtryk gør at blodtrykket falder langsommere (hvis det overhovedet falder) og noradrenalinen kommer til at virke skadelig for kroppen.
Kortvarig Stress:
- Udspilede pupiller
- Indsnævring af opmærksomheden
- Blodgennemstrømningen til store muskelgrupper øges
- Blodtrykket stiger
- Blodtilførsel til mave og tarm mindskes
- Hurtig puls
- Svedproduktion øges
- Adrenalin og noradrenalin (hormon) udskilles som ”brændstof”
Under langvarig stresspåvirkning udskilles noradrenalin og adrenalin i større doser. Samtidig ”kickstarter” adrenalinen et andet hormon, kaldet kortisol som er decideret skadeligt. Se ovenfor.
Hvad er så langvarig stress?
Undersøgelser har vist at der er individuelle faktorer der gør sig gældende, men går der over ½ dag med stress – uden pause, så vil blodets indhold af kortisol gradvist stige. Kortisolen er skadelig fordi den dels øger forfedtningen af blodårerne (det, der populært kaldes forkalkningen) og det kan øge risikoen for blodpropper. Dels, kan det efter nogle uger påvirke det område i hjernen som udskiller serotonin. Inden det her bliver en hel forelæsning i biokemi, må jeg nok skynde mig at påpege, at serotonin er det stof der holder humøret oppe hos os. Sagt med andre ord vil langvarig stress direkte kunne resultere i depression!
Allernyeste medicinske fund kan endda vise at hyppige depressioner dræber så mange hjerneceller at patienter kan få tidligere tegn på demens. Men som den svenske stress-professor Patrick Grahn beskriver har hjernen en slags reservedelskasse som, hvis man behandles i tide, kan få hjernecellerne til at regenere. Men det kræver, at den dårlige cirkel brydes og man erkender sin stress.
Det mest grundlæggende princip i forhold til at behandle stress er ordet vekselvirkning:
Det er vigtig at have balance mellem aktivering og deaktivering.
Det er ok at arbejde intensivt og have travlt – hvis du kan slappe totalt af, når du kommer hjem… Du må godt have travlt – virkelig travlt – et par timer på arbejdet hver dag, blot du så også har et par timer til at slappe helt af. Og det vil altså sige at du ikke tænker videre over, hvad du skal bagefter. Det er lettere sagt ind gjort. Mange kokke og tjenere deler tilsyneladende disse vilkår, – fuld fart på – intet at lave. Problemet er, at mange virkelig ikke kan slappe af, når de ikke laver noget. Det er fordi de tænker og bekymrer sig om den næste travlhedsperiode. Eller hvad hvis den totalt udebliver – så påvirker det indtjeningen osv.
Mange har haft god gavn af yoga og medationsøvelser for at balancere en travl hverdag, men det er altså sjældent nok!
Hvad kan man gøre?
Først og fremmest bør indsatsen mod stress være et fælles anliggende på en arbejdsplads. Både ledelse og medarbejdere har en fælles interesse. Det er sådan at stress såvel udløses af indefrakommende faktorer som noget der påvirkes af faktorer udefra. Det er vigtigt at holde sig for øje, når man skal gøre noget ved det. Det er sjældent nok at skifte til et mindre stressende arbejde og sige til sig selv at det er godt nok. For nissen flytter med, når det er din egen perfektionisme, der er problemet.
Når jeg tager fat på en arbejdsplads, der har mange ansatte med stress, starter jeg ofte med et undervisningsforløb i stress og stresshåndtering. Det er der mange fordele ved:
- Mange myter om stress kan fjernes
- Man får et fælles sprog og et udgangspunkt
- Problemerne opleves i fællesskab
- Virksomheden viser at den anerkender de ansatte
Efter denne fase afdækkes mønstre i stressadfærd på arbejdspladsen. Det kan fx være at mobiltelefoni og hjemmearbejde giver de ansatte en følelse af aldrig at have fri. Det kan være en særlig kollegial jargon eller en kultur der gør at det giver prestige at arbejde sent. Der kan være tale om såvel for lidt som for meget ledelse, osv.
Feedback
Dernæst indlægger jeg ofte en feedbackdag, hvor medarbejderne giver og modtager kollegial feedback fra hinanden: ”To ting du gør godt – og evt. et godt råd”. Man skriver det på store plancher og der fokuseres såvel på generelle som på specifikke træk
Det har en kæmpe virkning, da folk på denne måde anerkender hinandens indsats, men også påpeger hvor man oplever kollegaens stress. Det kan være som tavshed, irritation, fravær til kollegiale arrangementer – eller bare frokostpausen! Det kan også være at man skyder langt over målet præstationsmæssigt (fordi ens perfektionisme byder én det!)
Handleplaner
Efter feedbackrunden beder jeg hver medarbejder om at identificere et muligt mønster i feedbacken. Det kan fx være at kollegerne konsekvent siger at de ser for lidt til én socialt. Så må man lægge en handleplan som fx sikrer at man tager sine pauser sammen med kollegerne osv.
Makkerpar
Handler om at to kolleger går sammen og støtter hinanden i bestemte adfærdsændringer. Det sker på baggrund at handleplanen. Det kan være at en kollega man er en del sammen med- og har tillid til, der løbende giver én tilbagemeldinger på om man rent faktisk HOLDER flere pauser med kollegerne osv. Måske giver man også selv tilbagemelding på denne kollega´s handleplan osv.
Løbende dialog møder –
Eller såkaldte storgruppemøder, er møder hvor hele personalegruppen deltager i møder, hvor emnet er stresshåndtering. Hvordan går det med handleplanerne, hvad er det i vores kultur, som ligger op til stressadfærden, hvordan holder vi pauser generelt, hvornår har vi gjort vores arbejde godt nok, hvad er forskellen på travlhed og stress.
Pointen er at man deler forhold med kollegerne som man ikke kan gøre på et sædvanligt møde.
Rammen er at man kommer som man er, deltager aktivt i det omfang at man har lyst. Det varer én time (eller længere, hvis det er aftalt) Ledelsen deltager – som medarbejdere. Der skal ikke besluttes noget. Der er ingen taletvang, Det er alene et dialogforum, hvor de følelser der er knyttet til at arbejde på den bemeldte arbejdsplads gøres til genstand for analyse.
Det kan være en fordel at have en ekstern konsulent som ordstyrer (conductor).
Ovenfor er beskrevet en meget organisatorisk rettet indsats, men det er ligeså vigtigt at arbejde med det individuelt. Mange medarbejdere får i disse år bevilliget psykologsamtaler hos specialister i arbejds- & organisationspsykologi, og i virkeligheden sker der det samme som beskrevet ovenfor. Der afdækkes og der lægges en handleplan. Afdækningen kan gå virkelig langt (dybt), da det som beskrevet i casen nedenfor kan omfatte meget tidlige strukturer i forhold til opdragelse. Der er tale om såkaldte basale antagelser som styrer vores tænkning – følelser og derved handlinger. Og de skal afklares og udredes for at stressen kan fjernes!
Derfor er det vigtigt at reflektere over hvilke basale antagelser om livet der styrer én:
For nogle år siden havde jeg en læge i stressbehandling. En meget samvittighedsfuld og dygtig yngre kvinde som led af stress. Hendes grundlæggende problemstilling var at hun havde svært ved at sove om natten. Hun vågnede især mellem 4 og 6 hver morgen og kunne ikke sove videre. Hun havde svært ved at slappe af og blodtrykket var for højt.
Gennem samtalerne blev det klart for hende at hun aldrig kunne sige til sig selv at noget var godt nok – det kunne altid blive bedre. Jeg spurgte om hvor hun havde det fra. Efter en længere grublen sagde hun at det måske kom sig af at hun havde fået for lidt anerkendelse specielt fra sin far. Derfor søgte hun stadig denne anerkendelse som voksen. Faderen havde været død i mange år, men havde altid rost hendes yngre brødre mest. Imidlertid var hans styrende indflydelse på datteren stadig aktiv: Hendes antagelse var, at hun skulle opnå det uopnåelige for at blive anerkendt af ham. Så var det egentlig mindre betydningsfuldt for hende at hendes mor altid anerkendte hende.
Da det gennem terapien stod mere og mere klart for hende, at hun stræbte efter noget dysfunktionelt (noget som aldrig kunne opnås) så kunne hun gradvis sætte sig mere realistiske mål via andre rollemodeller i sit liv. Derved oplevede hun lettelse og blev bedre til ordene ”nej tak” ”i morgen” og ”det skal jeg tænke over”
Både symptombehandling og grundlæggende adfærdsændringer er vigtige
Søvnen har fx en enorm betydning for stresshåndtering. Stressede mennesker vågner systematisk i perioden mellem 4 og 6 om morgenen. Derved producerer de for lidt ACTH- hormon (som ellers gavner immunforsvaret og stresstolerancen) Derfor er det en stor del af stresshåndteringen at sikre sig en god søvn.
Tilskud af melatonin kan forhindre en dårlig søvnrytme – mangel på søvn giver angstproblemer, hyppige infektioner og forværrer stress!
Copyright: Per Hulstrøm 01.11.08