Stress: Hvad er det? Hvordan viser det sig? Hvad kan vi gøre ved det?

Psykologens forklaring

Stress er et vanskeligt begreb at forklare. Denne vanskelighed er relateret til det faktum, at det ikke er klart defineret, hvornår der er tale om stress (Andersen, 2007). Der er af denne årsag mange definitioner, teorier og modeller som alt andet lige resulterer i en bred forståelsesramme (Dewe et al., 2012). Vi kan imidlertid starte med at se nærmere på, hvad en stressreaktion er. Når vi som mennesker står over for en stressor, kan der opstå stresssymptomer, som også betegnes som stressreaktioner (Andersen, 2007). En stressor er en hændelse eller faktor, der øger risikoen for en stressreaktion (Semmer et al., 2019). Der kan skelnes mellem akutte og kroniske stressreaktioner (Nolen-Hoeksema, 2017). Akutte stressreaktioner hjælper os med at håndtere en stressor effektivt, og stressoren samt stressreaktionen aftager med tiden. Det kendetegnes bl.a. som flight-or-flight responsen, hvor kropslige forandringer såsom øget hjerterytme og forhøjet blodtryk hjælper os med enten at møde truslen eller flygte fra den. Når en stressor derimod er kronisk, det vil sige varer ved over tid, kan det føre til kronisk stress (Nolen-Hoeksema, 2017). I denne situation kan vi hverken flygte fra eller bekæmpe vores stressfaktor, og det kan i sidste ende fører til alvorlig skade i kroppen – kronisk fysiologisk arousal. Stress kan i dette tilfælde have en negativ indvirkning på vores trivsel og kan bl.a. medvirke til, at vi kan have udfordringer ift. at opretholde en hverdag med familie- og arbejdsliv (Andersen, 2007).

I forbindelse med stress kan der opstå fysiske, psykologiske og adfærdsmæssige symptomer (Andersen, 2007). Nogle af disse symptomer er: Søvnproblemer, rastløshed, fravær, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er dog mangeartede og varierer fra person til person – og vi ser ligeledes i det kliniske domæne, at stresssymptomer er overlappende med andre diagnoser, såsom depression (Andersen, 2007; De Jonge & Dormann, 2017).

En af de mest anerkendte og accepterede modeller af stress er: Jobkrav-ressource (JD-R) modellen (Dewe et al., 2012; De Jonge & Dormann, 2017). Her forstås stress som en reaktion på en ubalance mellem krav (f.eks. arbejdsbyrde og tempo) og ressourcer (f.eks. kontrol, autonomi og feedback). Det vil sige, når du i længere tid oplever, at kravene i dit arbejde overstiger de ressourcer, du har tilrådighed, vil stress opstå som en reaktion herpå (De Jonge & Dormann, 2017; Tetrick & Winslow, 2015). Stress kan ligeledes  forklares som en spændingstilstand, som man enten kan opleve som noget behageligt (fx at det kilder i maven når man tager en tur i rutsjebanen). Eller noget ubehageligt (fx at man som journalist har svært ved at blive færdig med en artikel inden deadline på avisen).

Det mest grundlæggende princip i forhold til at behandle stress er ordet vekselvirkning: Det er vigtigt at have balance mellem aktivering og deaktivering. Det er ok at arbejde intensivt og have travlt – hvis du kan slappe totalt af, når du kommer hjem… Du må godt have travlt – virkelig travlt – et par timer på arbejdet hver dag, blot du så også har et par timer til at slappe helt af. Og det vil altså sige, at du ikke tænker videre over, hvad du skal bagefter. Det er lettere sagt end gjort. Mange kokke og tjenere deler tilsyneladende disse vilkår – fuld fart på – og så intet at lave efterfølgende. Problemet er, at mange virkelig ikke kan slappe af, når de ikke laver noget. Det er, fordi de tænker og bekymrer sig om den næste travlhedsperiode. Eller hvad hvis den totalt udebliver – så påvirker det indtjeningen osv.

Derudover viser forskning (bl.a. Bostock et al., 2019), at det er formålstjenligt at benytte sig af meditationsøvelser hver dag. Det er en metode, der er nyttig ift. at forebygge og mindske arbejdsrelateret stress, og noget som også kan øge trivslen og opfattelsen af social støtte på arbejdspladsen (Bostock et al., 2019). Afslapningsteknikker, kognitiv adfærdsterapi og erhvervelse af både passive og aktive coping (håndterings) færdigheder er ligeledes fordelagtige forebyggende tilgange (Tetrick & Winslow, 2015). Virksomheder kan endvidere benytte sig af Stress Detector – vores veludviklede redskab til at forebygge stress! Med erhvervelsen af dette redskab har virksomheder øje for at gøre noget, før skaden er sket, det vil sige, de mindske omkostningerne, der er forbundet med arbejdsrelateret stress: https://www.stressdetector.dk

Hvad kan man gøre?

Først og fremmest bør indsatsen mod stress være et fælles anliggende på en arbejdsplads. Både ledelse og medarbejdere har en fælles interesse (Tetrick & Winslow, 2015). Det er sådan, at stress såvel udløses af indefrakommende faktorer som noget der påvirkes af faktorer udefra. Det er vigtigt at holde sig for øje, når man skal gøre noget ved det. Det er sjældent nok at skifte til et mindre stressende arbejde og sige til sig selv, at det er godt nok.

Når Per tager fat på en arbejdsplads, der har mange ansatte med stress, starter han ofte med et undervisningsforløb i stress og stresshåndtering. Det er der mange fordele ved:

• Mange myter om stress kan fjernes
• Man får et fælles sprog og et udgangspunkt
• Problemerne opleves i fællesskab
• Virksomheden viser, at den anerkender de ansatte

Efter denne fase afdækkes mønstre i stressadfærd på arbejdspladsen. Det kan fx være, at mobiltelefoni og hjemmearbejde giver de ansatte en følelse af aldrig at have fri. Det kan være en særlig kollegial jargon eller en kultur der gør, at det giver prestige at arbejde sent. Der kan være tale om såvel for lidt som for meget ledelse, osv.

Feedback

Dernæst indlægger Per ofte en feedback-dag, hvor medarbejderne giver og modtager kollegial feedback fra hinanden: ”To ting du gør godt – og evt. et godt råd”. Man skriver det på store plancher, og der fokuseres såvel på generelle som på specifikke træk. Det har en positiv virkning, da folk på denne måde anerkender hinandens indsats, men også påpeger, hvor man oplever kollegaens stress. Det kan være som tavshed, irritation, fravær til kollegiale arrangementer – eller bare frokostpausen! Det kan også være, at man skyder langt over målet præstationsmæssigt.

Handleplaner

Efter feedbackrunden beder jeg hver medarbejder om at identificere et muligt mønster i feedbacken. Det kan fx være, at kollegerne konsekvent siger, at de ser for lidt til én socialt. Så må man lægge en handleplan som fx sikrer, at man tager sine pauser sammen med kollegerne, fortæller hvorfor det kan være et problem for en (hvis man har brug for ro) osv.

Makkerpar

Dette punkt handler om, at to kolleger går sammen og støtter hinanden i bestemte adfærdsændringer. Det sker på baggrund at handleplanen. Det kan være, at en kollega man er en del sammen med – og har tillid til, der løbende giver én tilbagemeldinger på, om man rent faktisk HOLDER flere pauser med kollegerne osv. Måske giver man også selv tilbagemelding på denne kollegas handleplan osv.

Løbende dialog møder

Eller såkaldte storgruppemøder, er møder, hvor hele personalegruppen deltager, og hvor emnet er stresshåndtering. Hvordan går det med handleplanerne, hvad er det i vores kultur, som ligger op til stressadfærden, hvordan holder vi pauser generelt, hvornår har vi gjort vores arbejde godt nok, hvad er forskellen på travlhed og stress.
Pointen er, at man deler forhold med kollegerne, som man ikke kan gøre på et sædvanligt møde.
Rammen er, at man kommer, som man er, deltager aktivt i det omfang,  man har lyst. Det varer én time (eller længere, hvis det er aftalt). Ledelsen deltager – som medarbejdere. Der skal ikke besluttes noget. Der er ingen taletvang. Det er alene et dialogforum, hvor de følelser der er knyttet til at arbejde på den bemeldte arbejdsplads gøres til genstand for analyse.
Det kan være en fordel at have en ekstern konsulent som ordstyrer (conductor).

Ovenfor er beskrevet en meget organisatorisk rettet indsats, men det er ligeså vigtigt at arbejde med det individuelt (Tetrick & Winslow, 2015). Mange medarbejdere får i disse år bevilliget psykologsamtaler hos specialister i arbejds- & organisationspsykologi, og i virkeligheden sker der det samme som beskrevet ovenfor. Der afdækkes og der lægges en handleplan. Afdækningen kan gå virkelig langt (dybt), da det som beskrevet i casen nedenfor kan omfatte meget tidlige strukturer i forhold til opdragelse. Der er tale om såkaldte basale antagelser som styrer vores tænkning – følelser og derved handlinger. Og de skal afklares og udredes for, at stressen kan fjernes!

Derfor er det vigtigt at reflektere over, hvilke basale antagelser om livet der styrer én.

CASE

For nogle år siden havde jeg en læge i stressbehandling. En meget samvittighedsfuld og dygtig yngre kvinde som led af stress. Hendes grundlæggende problemstilling var, at hun havde svært ved at sove om natten. Hun vågnede især mellem 4 og 6 hver morgen og kunne ikke sove videre. Hun havde svært ved at slappe af og blodtrykket var for højt.

Gennem samtalerne blev det klart for hende, at hun aldrig kunne sige til sig selv, at noget var godt nok – det kunne altid blive bedre. Jeg spurgte om, hvor hun havde det fra. Efter en længere grublen sagde hun, at det måske kom sig af, at hun havde fået for lidt anerkendelse specielt fra sin far. Derfor søgte hun stadig denne anerkendelse som voksen. Faderen havde været død i mange år, men havde altid rost hendes yngre brødre mest. Imidlertid var hans styrende indflydelse på datteren stadig aktiv: Hendes antagelse var, at hun skulle opnå det uopnåelige for at blive anerkendt af ham. Så var det egentlig mindre betydningsfuldt for hende, at hendes mor altid anerkendte hende.
Da det gennem terapien stod mere og mere klart for hende, at hun stræbte efter noget dysfunktionelt (noget som aldrig kunne opnås), så kunne hun gradvis sætte sig mere realistiske mål via andre rollemodeller i sit liv. Derved oplevede hun lettelse og blev bedre til ordene ”nej tak” ”i morgen” og ”det skal jeg tænke over”.

Både symptombehandling og grundlæggende adfærdsændringer er vigtige.

Søvnen har fx en enorm betydning for stresshåndtering. Stressede mennesker vågner systematisk i perioden mellem 4 og 6 om morgenen. Derved producerer de for lidt ACTH- hormon (som ellers gavner immunforsvaret og stresstolerancen). Derfor er det en stor del af stresshåndteringen at sikre sig en god søvn. Tilskud af melatonin kan forhindre en dårlig søvnrytme – mangel på søvn giver angstproblemer, hyppige infektioner og forværrer stress! Hvis du vil vide mere om søvn, har vi lavet et indlæg om dette emne.

Kilder:

Copyright: Per Hulstrøm 01.11.08, ændringer foretaget af Cecilie Junge 12.09.2022