Søvn

Søvn er af eksistentiel betydning for alle mennesker. Søvn er nemlig ekstremt vigtigt for vores helbred. Hvis vi ikke sover, får vi det dårligt (Nolen-Hoeksema, 2017). Er vi psykisk ustabile? Er vi stressede og deprimerede? Så medvirker det ofte til, at vi sover enten rigtig dårligt eller også alt for meget. Folk som har færre end seks timers søvn om natten har en 70 procent højere dødelighed end dem, som sover mindst 7-8 timer hver nat (Nolen-Hoeksema, 2017). Derfor skal man altid fokusere på sin søvn, når man oplever psykisk belastning, idet mangel på søvn medvirker til en svækkelse af immunsystemet.
Stressede mennesker har det med at vågne meget tidligt om morgenen – oftest mellem kl. 4 og 6 og har problemer med at sove efter opvågningen. Det skyldes oftest stress eller tankemylder.

Søvnkurven

Vi starter med at falde i søvn fx kl. 23. Den røde kurve markerer herefter dybden af vores søvn efter kl. 23. Mellem kl. 4 og kl. 6 er der er større risiko for at vågne, da afstanden mellem søvn og vågen tilstand er ret lille. I den periode udvikles ellers en større mængde ACTH hormon som gavner immunsystemet. Desværre får vi mindre gavn af dette hormon, hvis vi er vågne. Derfor er det især vigtigt at sove om morgenen. Oplever du at vågne tidligt, kan du i første omgang forsøge at gå senere i seng, for derved at øge muligheden for at kunne sove igennem den kritiske periode.

Der er fem stadier af søvn: Fire forskellige dybder af søvn, der klassificeres som non-REM og et femte stadie, som kendetegnes REM (rapid eye movement). Drømme opstår i løbet af REM søvnen (Nolen-Hoeksema, 2017).

Det er vigtigt at gøre noget ved søvnmangel, da det har mange effekter rent psykologisk. Det kan svække vores hukommelse, vores beslutningstagning og indlæring samt vores logiske ræsonnement. Det kan også medvirke til, at vi bliver mere irritable og får flere emotionelle op- og nedture (Nolen-Hoeksema, 2017). Stress er en faktor, der hyppigt bidrager til søvnproblemer – hvis du vil vide mere om stress, kan du læse vores indlæg om dette emne. Her kan du også få råd til, hvordan du kan forebygge udviklingen af stress på arbejdet.

Hvad kan vi gøre mod søvnmangel?

Der er flere faktorer, som indvirker på en vedligeholdelse af søvnmangel. Det kan være, at vi bliver ved med at tænke over, hvorfor vi ikke kan falde i søvn, holder øje med klokken og bliver irriteret over, vi ikke får vores otte timer. Alle disse bekymringer forårsager en kognitiv og fysiologisk arousal, der vil holde os vågne (Nolen-Hoeksema, 2017). Denne modarbejdende adfærd kan afhjælpes bl.a. ved hjælp af terapi og kognitive-adfærdsmæssige interventioner. Her hjælper vi med at reducere bekymringerne omkring søvnen, de ikke hjælpsomme overbevisninger ift. søvnen og fejlopfattelserne relateret til søvntab (Nolen-Hoeksema, 2017). Et råd, der ofte anvendes i forhold til problemerne, er, at man med fordel kan skifte setting, hvis man oplever ikke at kunne sove efter 20 min. Man kan ligeså benytte sig af mindfulnessbaserede øvelser eller bruge medikamenter, fx melatonin. Medicin har dog ikke den samme længerevarende positive virkning som terapeutiske samtaler har i forhold til behandlingen af søvnproblemer (Nolen-Hoeksema, 2017). Vores råd i forhold til søvnproblemer er at få hjælp fra professionelle, hvis det står på over længere tid.

Kilder: